Løbet varede kun 4 omgange for Christoffer, han væltede da han kørte sammen med en Triumph. Det var på det lige stykke før sidste sving, så det gik pænt hurtigt, heldigvis er Christoffer klar igen, uden de store smerter. Dagen var ellers forløbet godt, med en god 2. kval. Og Christoffer fik en rigtig god start, så det hele så godt ud. Men sådan er race og vi må bare videre.
Christoffer: Jeg kørte ikke så hurtigt fra morgenstunden, skulle lige ind i rytmen igen, men det blev bedre i 2. kval hvor jeg kørte nogle gode stabile tider. Racet var også rigtigt godt´, jeg tror det er min bedste start til dato, og jeg var godt med. Men der kom sku en Triumph i vejen. Jeg fik en bedre exit end ham, så jeg lå på indersiden af ham, da han trak lige ind i mig. Sådan er det engang imellem. Jeg må bare lave en lige så god start i morgen. Jeg er klar 100%